Mål
Hvad er mit mål?
Gennem årene, som jæger og jagthundemand, har jeg set mange hunde (af alle racer), som - for menigmand - har været næsten umulige at arbejde med. Det har bl.a. været aggressive, nervøse eller meget "hårde" hunde, hunde der - efter min mening - er uanvendelige som jagt- og familie hunde.
Min målsætning er: At avle let dresserbare hunde med et godt temperament og gode brugsegenskaber, et godt eksteriør må de også gerne há, men temperament og brugsegenskaber kommer i første række.
Det er, efter min mening, ok. at avle på en 2. præmies udstillingshund med godt temperament og gode brugsegenskaber. Men det er ikke ok at avle på en meget køn hund, hvor det "halter" med temperamentet og det brugsmæssige.
Avlshundene skal være egnede som familie hunde, da de fleste af nutidens jagthunde tilbringer ca. 80 - 90% sammen med jægerens øvrige familie. Det er en selvfølge, at avlshundene ikke har arvelige "defekter" og de skal være HD frie.
Hovedparten af mine hvalpe sælges til alm. jagtbrug, og ejernes udsagn om hundene er nødvendige som indikatorer på, hvordan hundene fungerer -i familien og som brugshund. Derfor er en jævnlig kontakt til de nye ejere vigtig for mig, det er her jeg får en fornemmelse af, hvor vi står i forhold til målsætningen.
Senest opdateret (Mandag, 13 December 2010 15:55)